Det er iflg. ejerforeningens vedtægter §14 ikke tilladt at holde husdyr med mindre der gives tilladelse hertil af bestyrelsen
Tidligere bestyrelser har ikke udstedt tilladelse hertil lige som den nuværende bestyrelse heller ikke udsteder tilladelse hertil.
At der ikke må holdes husdyr betyder, at der ikke må bo husdyr på adressen.
Det er naturligvis tilladt at have en hund eller kat på besøg eller at passe en i kortere perioder for familie og venner.
Med pasning i kort tid anses "op til et par uger" som rimeligt. Det må dog ikke være hyppigt eller løbende perioder med få dages pause imellem.
Dog gælder altid, at husdyr på besøg ikke på nogen måde må være til gene for øvrige beboere, lige som der ikke må foretages luftning på ejendommens område.